Françoise 27 år
Kære Merethe
Tak for sidst og tak for din mail. Jeg regner ikke med at komme igen, derfor sender jeg dig lige en tilbagemelding.
Jeg har anskaffet mig bogen(Elsk dig selv, Ilse Sand), og er så småt gået igang med at læse. Jeg synes, der er mange ting der pludselig giver mening, efter jeg er begyndt at tænke at jeg nok er sansestærk(også kaldet særlig sensitiv) - så tusind tak for at du nævnte det! Jeg føler mig (allerede) mere sikker på mig selv, ift. at mine følelser måske ikke er så uforudsigelige længere; og at det er helt normalt og helt ok.
Ift. tankefeltsterapien; jeg forstår ikke helt hvad du gjorde. Men det virkede altså. Jeg har ingen problemer med at snakke med fremmede længere eller spørge om ting. Det er vildt. Jeg kan stadig mærke lidt angst i timerne, når jeg skal sige noget, men jeg gør det alligevel - og jeg dømmer ikke mig selv bagefter. På nogen måde. Jeg tænker end ikke over hvad jeg sagde, om det lød dumt osv. Jeg er simpelthen blevet mere modig og mere stolt af mig selv. Det er så dejligt. Jeg laver øvelserne hver dag, og de gør også en forskel tror jeg.
Til sidst vil jeg lige sige at jeg har tænkt meget over det du sagde med utryghed. Det var ikke gået op for mig før at grunden til, at jeg føler social angst, er fordi jeg er utryg. Bare dét, har hjulpet mig meget. Nu forstår jeg hvor angsten kommer fra.
Så tusind tak for din hjælp! Jeg vil varmt anbefale dig til folk med lignende udfordringer, og jeg kommer igen hos dig hvis der opstår nye udfordringer.
Mange hilsner Françoise
(Det gør mig glad og taknemmelig at erfare, hvad een session kan gøre, Merethe)